Piemonte

Se alle vores kvalitetsvine fra Piemonte !

Filter

Nebbiolo, Barbera og Moscato Bianco dominerer

Når man skal se på druesorternes kvalitet, er det druen Nebbiolo, som producerer de bedste Piemonte-vine. Hvis man imidlertid ser på druesorternes kvantitet, er det Barbera og Moscato Bianco, som dominerer. Dog er ”stjernen” blandt Piemonte-vine Nebbiolo, og den forløser sit fulde potentiale i Barbaresco og Barolo. Her er den plantet på bjergskråninger, hvor den får rigeligt med sol, da den modner sent. Derefter er der Barbera, der hovedsageligt kendes fra Barbera d’Asti og Barbera d’Alba. Disse vine er væsentligt billigere og enkle. Den sidste er den røde sort Dolcetto, som er mindre fyldig, meget forfriskende og frugtig. Af hvidvine er druesorten Moscato Bianco meget kendt. Den bliver brugt til Asti, som er den lette, søde og mousserende variant af Champagne. De mere elegante og stille Piemonte-vine står Cortese bag.

 

Stor anseelse og respekt

Regionen ligger op ad Frankrig og Schweiz og er omkranset af bjergkæderne Appenninerne og Alperne. Beliggenheden er antydet i selve betydningen af navnet Piemonte, som netop er ’for fødderne af bjergene’. Ud over bjergkæderne finder man også en flod og en dal, som dækker et stort område. Kun 30 % af det resterende areal i regionen er egnet til vindyrkning. Regionen byder på en stor højdemæssig diversitet, og det ses også ved de forskellige temperaturer. Der bliver skabt en tåge på grund af dalen og bjergkæderne. Typisk i efteråret dækker et helt tæppe af tåge hele dalen i Piemonte, hvilket må siges at være gavnligt for modningen af især Nebbiolo. Når det kommer til klimaet, er regionen – ud over efterårstågen – præget af lange, kolde vintre og varme, lyse somre. Piemonte-vine er anerkendte og respekterede, og det hænger sammen med dette typiske norditalienske vejr samt den kalkholdige jordbund.

 

Også kendt for både trøfler og nødder

Regionen var det førende område i Kongeriget Sardinien i 1720-1796 og igen i 1814-1861. Herefter blev landet kaldt Sardinien-Piemonte eller Piemonte-Sardinien rent uofficielt, indtil det i 1861 blev indlemmet i den italienske nation. Regionen er foruden sine Piemonte-vine også kendt for både trøfler og nødder, og hovedbyen kaldes Torino. Piemonte-vine har en fascinerende historie. Der ligger nemlig en århundrede lang tradition bag den gode kvalitet og det gode ry, som vi kender i dag.

 

Køb Piemonte-vine online hos Vinmatch

Som nævnt er vinene Barbaresco og Barolo særligt kendte i regionen, og begge vine har forandret sig meget i stil. De har begge bevaret deres ædle elegance, men rent smagsmæssigt er de blevet mere tilgængelige de seneste år. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at Barolo og Barbaresco bliver regnet som nogle af verdens største rødvine af vineksperter. 

Vinmatch bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere