Chile

Stort udvalg af kvalitetsvine fra Chile !

Filter

En lang tradition for vinproduktion

Historien om vin i Chile går helt tilbage til det 1600 århundrede, mere præcist 1550’erne, til de spanske ”conquistadores”. Her blev druen Vitis vinifera nemlig bragt med af spanske munke, og den blev også kaldt ”missionsdruen”. Dermed har Chile en lang tradition for vinproduktion, og i dag kan de efterhånden producere chilensk vin på nærmest det samme niveau som topvine fra de mere kendte vinlande. Selvom de fleste formentlig vil betegne chilensk vin som almindelig hverdagsvin, findes der i dag også store eksklusive vine fra Chile. Chile er verdens 8. største vinland og har fyldige og bløde vine. I dag fremstiller man vine med et højere syre- og tanninniveau samt med et mere europæisk præg takket være omfattende rådgivning fra europæiske vinmagere.

 

Et eksportorienteret vinland

Chile er placeret i Sydamerika og har sine grænser mod Bolivia, Argentina og Peru. I Chile er der minimum 106.000 hektar vinmarker. Chilensk vin er populær i USA og Europa. Det gælder bl.a. også Danmark, fordi priserne ofte er rigtig gode på chilensk vin. Helt overordnet er Chile et eksportorienteret vinland, der konstant er i udvikling. Chilensk vin dyrkes mest midt i landet. Dog vokser de nordlige og sydlige vinområder, og denne tendens kan også ses i bjergene i øst samt mod kysten i vest.

 

Det chilenske klima

Klimaet i Chile er meget varmt. Derfor er man i de senere år begyndt at dyrke vin i højere beliggende områder for at fremme syreindholdet og tanninniveauet i vinen. I selve vækstsæsonen er dagene præget af høj sol og temperaturer, som falder ret meget hver aften. Områderne for vindyrkning i Chile finder man først og fremmest langs vestkysten, og de findes også i nærheden af flere af floderne i landet.

 

Den chilenske drue Chardonnay er succesrig

Af chilensk vin er det mest rødvin, der bliver produceret, nemlig hele 75 % af den samlede vinproduktion. Resten er hvidvin. Blandt alle druesorterne er den største i Chile Cabernet Sauvignon, som indgår i næsten 50 % af vinproduktionen. Ellers er de typiske druer, som man støder på i Chile, de kendte og store sorter af fransk oprindelse ved navn Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. Her er Chardonnay næsten altid et sikkert hit grundet dens kraftige smag med noter af tropiske frugter. Hvis man ønsker en mere let og frisk vin, kan man vælge en Sauvignon Blanc. Når man køber en chilensk vin, får man en blød og fyldig vin, der er let at drikke, og som dermed passer til de fleste vindrikkeres smag. De er ofte rigtig gode hverdagsvine, der passer godt i forskellige sammenhænge.

 

Køb chilensk hvidvin online hos Vinmatch

Det er ikke helt uden grund, at chilenske vine har fået global opmærksomhed. Det er på grund af smagen naturligvis, men bestemt også det øgede fokus, der er kommet på sundhed. Der er nemlig lavet undersøgelser, som viser, at vine fra Chile har et relativt højere indhold af flavanol end andre vine. Flavanol er en naturlig antioxidant, som er vigtig for helbredet. Derfor kan sundhedsbevidste vinelskere med ekstra god grund nyde et glas vin fra Chile. Du behøver ikke være ekspert i vin, hvis du vil nyde et glas chilensk vin. Find ud af, hvilken type chilensk vin der passer bedst til din smag med vores online smagstest. Du kan også finde ud af, hvilken chilensk vin der passer bedst til din mad med vores online vin- og madguide. 

Vinmatch bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere